Slavinden Demetrias er silkevæverske i det romerske rige i det femte århundrede efter Kristi fødsel. Af en forræderisk understatsholder får hun til opgave at væve en kappe i kejserens farve purpur. Hun er straks klar over, at kappen kun kan betyde én ting: at nogen planlægger at forråde den siddende kejser og selv iføre sig magtens purpur. Som slave kan hun ikke nægte at udføre opgaven, og snart hvirvles hun ufrivilligt ind i et farligt magtspil. Ikke bare hendes eget, men hele hendes families liv hænger nu i en tynd tråd.
Gillian Bradshaw mestrer sit stof til fulde og med sin indgående viden om Antikken har hun skrevet en fængslende historisk roman med kloge betragtninger over magtens og kærlighedens væsen.
Med en baggrund i klassisk filologi er Gillian Bradshaws (f. 1956) forfatterskab præget af hendes indgående viden om antikkens og middelalderens historie. Hun har vundet stor anerkendelse for sine fantasyromaner, der ofte foregår i det gamle Grækenland, Egypten og Romerriget.
Intriger om magt blomstrer i det østromerske kejserrige, og ufrivilligt kommer væversken Demetrias i centrum. Forgæves forsøger hun at undvige, men opnår kun at bringe sin familie i fare
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Som læsere af Dorrit Willumsens Klædt i purpur vil vide, var purpur i det østromerske rige kejserens farve. Historikeren GBs nye roman udspilles ligesom Fyrtårnet i Alexandria i senantikken.Demetrias, væverske, en kunstner på sit felt og statsslave, får af en forræderisk understatholder til opgave at væve en purpurkappe til kejseren. Hun ser straks at kappen må være tiltænkt enpotentiel tronraner, og hun, hendes mand og søn bliver hvirvlet ind i et dødsensfarligt spil om magten i Konstantinopel. GB behersker sit stof og har skrevet endnu en historisk roman af højkvalitet. Her er både spænding, farverige scenerier og et fængslende persongalleri. D. og hendes familie kommer ud for mange prøvelser, og der er kloge betragtninger over både magtens ogkærlighedens væsen. Det er umuligt ikke at engagere sig i den begavede og modige Ds skæbne, og GBs fortællekunst må også kunne indfange gode læsere med sans for historie blandt de unge
