Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Islandske Hildur Rúnarsdóttir og finske Jakob Johanson skal opklare en dyster forbrydelse i den lille by ved fjorden. I denne krimi forenes den islandske natur og afsondrethed med et spændende krimiplot. For læsere af nordiske krimier

Beskrivelse

Første bind i en ny krimiserie om den islandske betjent Hildur Rúnarsdóttir, der leder en afdeling for forsvundne børn. Hun bor ved Vestfjorden, hvor der er mørkt og ensomt. Hun har ingen forældre, og hendes to søstre forsvandt i en snestorm, da de var små. Dette tomrum forsøger hun blandt andet at udfylde, gennem motion og surfing, der fylder stort set alt hendes fritid. Hildur får en ny praktikant fra Finland, Jakob Johanson, som hun hurtigt synes godt om. Efter en lavine bliver en mand fundet begravet under sneen med halsen skåret over. Da Hildur og Jakob efterforsker mordet, finder de snart ud af at sagen trækker tråde tilbage til en gammel sag. Bogen har tre tidsspor. Opstarten foregår i 1550, så springes der frem til 1994, hvor Hildurs søstre forsvinder, for til sidst at ramme nutiden, hvor Hildur og Jakob skal opklare forbrydelsen

Vurdering

Velskrevet krimi, der tager sig god tid med handlingsforløbet, så den islandske natur og kultur kan få plads. Partnerskabet mellem Hildur og Jakob bliver løbende foldet ud og man kan forestille sig, at dette bliver tydeligere i de kommende bind

Andre bøger om samme emne

 Sort is og Byen er lignende titler, der også foregår i Island